Sådan skaber du orden i dit hjem fra ende til anden

Content DK

Når der er orden i dine omgivelser, er der som regel også mere orden oppe i dit hoved. Det kan være med til at give dig mere overskud og ro indeni, når der er orden i dit hjem. Til gengæld kan det nogle gange godt være svært at finde nogle systemer, der fungerer. Her kan du derfor blive klogere på, hvordan du kan skabe mere orden og system rundt omkring i dit hjem.

Skab et system i dine skabe

Det er godt at have nogle skabe, hvor du kan pakke alle dine ting hen, så de ikke ligger og flyder alle vegne. Til gengæld giver det dig ikke specielt meget ro i hovedet, hvis det hver gang du åbner et af dine skabe, flyder med ting der ikke har noget system. Selvom dine ting bliver pakket væk i skabe, kan det godt ligge ordentlig og systematiseret. Det gør også, at du lettere kan finde det, du leder efter.

Hvis du vil have orden i dine skabe, kan du starte med at rydde ud i dem ét efter ét. Smid det ud som du ikke har brug for. Det giver noget ekstra plads til de andre ting. Derefter kan du forsøge at inddele dine ting i nogle kasser eller kurve. På kasserne kan du sætte etiketter med tryk på. Når du åbner dine skabe i fremtiden, kan du lynhurtigt se, hvor alting er henne.

Organisér dine køkkenskabe

Et andet sted du kan sætte ind, er i dit køkken. Hvis du gerne vil have mere orden i dine køkkenskabe, kan du finde beholdere til alle dine madvarer såsom mel, nødder, havregryn, ris m.m. På den måde kan du nemmere se, hvad du har, og det ser flottere og mere overskueligt ud, når du åbner dine skabe. Derudover har den slags ting også oftere bedre af at stå i lufttætte beholdere end i deres originale emballage. Sådan undgår du at dine madvarer bliver for gamle eller bliver skubbet længere og længere ind i dine skabe.

Få styr på din garderobe

Du kender garanteret det med, at din garderobe lynhurtigt kan blive til ét stort rod. Du rydder op i den, men kort tid efter ligner den et rod igen. Det bliver sværere at finde tøj om morgenen, når din garderobe roder. Når du skal få styr på din garderobe, skal du starte med at rydde grundigt ud. Du tilføjer sandsynligvis jævnligt nye ting til din garderobe, men hvor ofte rydder du ud i den? Hvis du vil skabe overblik i den, er du nødt til at sortere noget af det fra, som du ikke bruger. Det gælder både de ting, som du ikke kan passe, som ikke er din stil længere, som du ikke føler dig tilpas i osv. Der er ingen grund til at beholde den slags.

Når du har ryddet ud, kan du hænge en stor del af dit tøj på bøjler, for på den måde kan du lettere få et overblik over, hvad du har.